Hair for life – Contact skin

- Din vej til et naturligt udseende


Hair For Life ved Isabel Friis
I vores salon har vores dygtige specialister stor erfaring med Hair For Life, der er en ideel løsning for dig, der gerne vil have et sikkert og naturligt supplement til dit eget hår. Kombinationen af det 100% ægte hår og vores ekspertise er vi i stand til at skabe et resultat, der er naturtro og passer til din individuelle stil og personlighed. Vi lægger stor vægt på at imødekomme dine behov og ønsker.

Hvad er det, og hvem kan have glæde af det?
Hair For Life er ægte hår, der sidder på en utrolig fin folie- eller netbund, som bruges til at dække bare områder eller give fylde til din egen frisure. Det bruges af både mænd og kvinder i alle aldre, og er især ideel for dig, der:

-    ønsker at dække bare pletter i hovedbunden
-    ønsker et naturligt og individuelt supplement til dit eget hår
-    ønsker fyldigere og mere sammenhængende hår
-    ønsker et resultat, der giver dig den samme livskvalitet som tidligere

Hvor lang tid tager det, og hvad koster det?
Hårstykket fastgøres med en hudlim og skal kun tages af, når du skal til kontrolbesøg. Ellers kan du sove med det, dyrke sport, bade, svømme og gøre, som du ønsker uden at frygte, at håret falder af. Først tages der mål til hårstykket, og der afgøres hvor meget hår, der er nødvendigt og i hvilken farve, hvorved det bedste og mest naturlige resultat opnås. Prisen er meget individuel, da det afhænger af dit behov, men sammen finder vi den løsning, der er bedst for dig og dit behov.