Toupe

- Din vej til et naturligt udseende

Toupé ved Isabel Friis

Oplever du problemer med uønsket hårtab, skaldethed eller tyndt hår, så kan vi hos Isabel Friis anbefale dig at få lavet en toupé, som giver dig et naturligt look. Takket være vores dygtige og erfarne personale og den høje kvalitet af det hår vi anvender, kan vi tilbyde dig et rigtig flot og naturligt resultat. Vores store ekspertise gør, at vi kan imødekomme dine behov med hensyn til hårkvalitet, udformning og fastgørelse, og vi forstår, hvis du ønsker fortrolighed og diskretion.

Hvad er det, og hvem kan have glæde af det?
En toupé kan være fremstillet af enten kunstigt eller 100 % ægte hår, og er et hårstykke, som fastgøres til det eksisterende hår eller hovedbunden. Det er især mænd, der benytter sig af toupéer, men også flere kvinder oplever mange fordele ved dem. De er især velegnet til dig, der:

- ønsker at skjule uønsket hårtab
- mod dit ønske er blevet skaldet
- er delvist tyndhåret eller helt skaldet øverst på issen

Hvor lang tid tager det, og hvad koster det?

Det er meget forskelligt, hvor lang tid det tager, da det afhænger af, om man kan fremstille en standard model, eller om toupéen skal specialfremstilles. Dette finder man ud af ved først at foretage nogle opmålinger af issen, og herefter vælges en hårfarve, der matcher dit ønske. Når toupéen er blevet fremstillet fastgøres den ved brug af enten tape, clips eller hudlim, hvilket varierer fra den enkelte. Herefter klippes den til, så den ser naturlig ud sammen med det eksisterende hår, og så den ønskede frisure opnås. Alt dette sker i samråd med dig, så vi er sikre på at opfylde dine ønsker og behov.

Pris

Prisen ligger generelt på mellem 4.000 og 6.000 kroner for en standard model, mens speciallavede modeller koster mellem 6.000 og 12.000 kroner. Prisen afhænger desuden også af hårets kvalitet, toupéens størrelse etc. Holdbarheden er dog også op til mellem 6 og 9 måneder. Bemærk desuden, at det er muligt at få tilskud via det offentlige med en henvisning fra egen læge.


Se også vores Hair for Life/Contact Skin her.