Parykker ved Isabel Friis
Hos Isabel Friis er vi stolte over med vores mangeårige erfaring at kunne tilbyde dig professionel ekspertise og vejledning, hvis du ønsker en paryk, der giver dig en ny, naturlig og personlig frisure. Vi fører alle slags parykker – både med syntetisk og 100 % ægte hår, så vi kan sikre, at du får den helt rigtige løsning til den rigtige pris. For os er det vigtigste, at du føler dig tilpas med løsningen, og derfor er vi glade for at kunne stå til rådighed med et stort udvalg og gode kompetencer.
Hvad er det, og hvem kan have glæde af det?
En paryk er en hel hårpragt af enten syntetisk, fiber eller 100% ægte hår, som fastgøres til hovedbunden eller det eksisterende hår med hudlim, tape eller clips efter behov. Der kan være flere grunde til, at man ønsker paryk, og muligheden er især henvendt til dig, der:
- mod dit ønske er blevet skaldet
- delvist har mistet dit hår
- har meget ødelagt eller slidt hår
- har været skaldet og oplever, at dit hår vokser meget langsomt, og derfor ønsker en midlertidig løsning
Har du ikke behov for en hel paryk, tilbyder vi også andre muligheder såsom toupé eller Hair Integration. Det sidstnævnte er en mindre top, der fastgøres i dit eget eksisterende hår, hvor du kan vælge at få lavet en permanent løsning, eller så du selv kan tage den af og på.
Hvor lang tid tager det, og hvad koster det?
Det, der ofte tager længst tid i forbindelse med en paryk, er at vælge den helt rigtige. Det er vigtigt, at parykken passer godt til dit ansigt, og at den giver dig det personlige udtryk, du ønsker. Vores kompetente personale står klar med faglig og personlig rådgivning samt forståelse for vigtigheden af det helt rigtige valg. Når parykken er valgt, er der forskellige fastgørelsesmuligheder alt efter, hvilken model, der er tale om. Prisen ligger på omkring 2.300 og afhænger af, hvilken type, der er tale om. Bemærk desuden, at det er muligt at få tilskud fra det offentlige. Parykken holder som regel et halvt års tid, hvis man behandler den korrekt og undgår skadelige faktorer fx sol. Vi står klar med råd og vejledning til den helt rigtige opbevaring og behandling af din paryk, så du kan opnå den længste levetid samt et godt resultat.



